Tilbage til forsiden
Printvenlig side

Tilmeld dig nyheder

 
 

OM MENSENDIECK

Grundlagt af Bess Mensendieck
Bess Mensendieck er født i USA. Som ung rejste hun til Paris, hvor hun uddannede sig til billedhugger. Når hun arbejdede med modeller, undrede det hende gang op gang, at de færreste udnyttede kroppens fulde potentialer.

Det optog hende så meget, at hun indskrev sig op medicinstudiet for at få et dybtgående kendskab til anatomi. Hun studerede i Schweiz, hvor det på det tidspunkt var muligt for en kvinde at læse medicin.

Siden helligede hun sig lægegerningen og ledte i en årrække et forskningsprojekt ved et fysiurgisk hospital i Paris. Teorien bag projektet var, at man via nervesystemet kunne aktivere forsømte muskelgrupper; det såkaldte Mind and Muscle-princip, som stadig danner basis for undervisernes uddannelse på Mensendieck skoler i hele verden.
 

Harmoni og balance  i kroppen
Mensendieck gymnastik er en individuel gymnastik, hvis formål er at skabe den størst mulige harmoni og balance i kroppen – i såvel ro som i bevægelse.

Styrke, smidighed og balance i muskelgrupperne
Mensendieck er et gymnastiksystem, der lærer dig den rette brug af kroppens muskler og led og øger din kropsbevidsthed. Ikke alene som et middel til at opnå styrke og smidighed, men i ligeså høj grad til opbygning af en god holdning med balance i muskelgrupperne og en naturlig frihed i bevægelserne.

For alle
Mensendieck er for alle - uanset alder, køn eller kondition - der ønsker en kvalificeret instruktion i, hvordan deres krop kan bruges bedre.

En anderledes form for muskeltræning
Mensendieck gymnastik er en anderledes form for styrketræning, som forbedrer muskelkontrol, koordination og balance.

Målet er en velfungerende krop
Målet med Mensendieck gymnastikken er at få en velfungerende krop og bevare den sådan. Mensendieck gymnastik giver større velvære, en stærk krop med en smuk og harmonisk kropsbalance, evt. kropsfejl korrigeres og du instrueres i at stå, gå og sidde hensigtsmæssigt.

Spejle øger kropsbevidstheden
Undervisningen er individuel og foregår som enelektioner eller på hold med få elever. Du står mellem spejle og kan på den måde selv se, hvad der sker, når musklerne arbejder, dvs. spændes og afspændes. Ved hele tiden selv at følge med i spejlene øges kropsbevidstheden og hver muskel og dens rette funktion læres at kende. Herved bliver det også lettere at tage det indlærte med ud i det daglige liv – det kan ofte ses, at man går til Mensendieck gymnastik.

Øvelser der passer til menneskets anatomi
I en Mensendieck lektion, arbejdes hele kroppen igennem med øvelser, der er udarbejdet med menneskets anatomi som baggrund. Øvelserne er udformet udfra musklernes indbyrdes beliggenhed og funktion. Systemet, der er skabt for snart 100 år siden af den verdensberømte amerikanske læge Bess Mensendieck, er stadig lige aktuelt, da vor krop jo rent anatomisk ser ud som den gang. Systemet kan tilpasses "tidens problemer", som dengang bl.a. drejede sig om at få opbygget et "naturligt muskelkorset", som gjorde kvinden uafhængig og fri af det kunstige korset. Udover styrkende muskeltræning og bevidst korrekt kropsopbygning lærer du rigtige arbejdsstillinger – og bevægelser, som vil virke forbyggende mod smerter i nakke, skulder og arm. Rygproblemer og hovedpine mindskes, og almentilstanden bedres.

Øvelserne tilpasses dine individuelle behov
Der kræves ingen særlige forudsætninger for at deltage i Mensendieck gymnastik. Øvelserne sammensættes efter dine personlige behov, hvor svage muskler styrkes, og uhensigtsmæssigt spændte muskler afspændes.

God træning for mange specialgrupper
Den individuelle undervisningsform gør det muligt at tage hensyn til dine behov og formåen. Sværhedsgraden tilpasses den enkelte. Det gør Mensendieck gymnastik til et godt valg for en række specialgrupper. Det gælder fx mennesker med belastningssygdomme som f.eks. leddegigt, slidgigt, bækkenløsning, skævheder i ryggen, myoser/muskelspændinger, piskesmæld, smerter i skulder, nakke og arm området, hovedpine og "museskader".

Også mod skoliose
Mensendieck kan også lindre lidelser som skoliose, hvor rygmusklerne genoptrænes, så de kan bære og støtte rygsøjlen.

Øvelser til genoptræning
Mensendieck egner sig til genoptræning efter diskusprolaps, hofteledsoperationer, knæskader, brystoperationer m.m. Mensendieck gymnastikken er ligeledes velegnet til træning under graviditet samt til genoptræning efter fødsel.

Øvelserne beroligende for nervesystemet
De relativt langsomme glidende muskelspændinger og afspændinger i øvelserne virker tilbage på hele nervesystemet og øvelserne har derfor en beroligende virkning.

Mindre sygdom og stress
En sund krop giver velvære og er mindre modtagelig for sygdomme og stress.

Sundt for travle mennesker i alle aldersgrupper
I vores ofte fortravlede hverdag med et højt tempo og mange mennesker, hvor der ikke "er tid til kroppen", er der i høj grad brug for den individuelle undervisning, hvor den enkelte er i centrum. Muskelkontrol, bevægelighed – korrekt brug af bevægeapparatet, kan gennem en personlig indsats læres af alle både mænd, kvinder og børn - og kan med fordel indlæres allerede i skolealderen.

 


Bess Mensendick underviser. År 1955
Bess Mensendieck underviser. 1955